Roskilde Mountainbike Klub
forsiden forum træning links
 om klubben
 aktiviteter
 kontakter
 

Klaus Vesterlund vandt MTB i Roskilde

Det smagte af sol og sommer da årets første helt almindelige DCU løb blev afviklet i Avnstrup ved Roskilde.

Af Niels Laursen [ 2009-04-26 ]

Roskilde MTB Klub bød på en særdeles teknisk udfordrende og hurtig rute der anvendte store dele af det ”Hvide Spor”. Det hvide spor er kendt for sine mange mange mange rigtig mange sving og rødder og dagens rute udnytttede dette til fulde. ”Der blev kørt rigtig hurtigt fra starten og det viste sig hurtigt hvor udfordrende ruten var da vi kom ind på sporet, da alle chancer blev udnyttet” fortæller en støvet Simon Qvortrup, Team Pronghorn Racing, der selv måtte udgå med mavekramper efter 3 omgange i dagens løb.

I U15 klassen vandt Louis Bendixen, DMK foran Simen Laugesen, Aarhus 1900 MTB og Morten Qvortrup fra SIF Cykling. I U17 vandt stortalentet Mads Pedersen, Holbæk CR foran Joachim Thrane fra DMK og Jacob Nissen, DMK. U19 blev vundet af Kristian Axelsen fra Team Rivette foran Frederik Kjeldsen fra Team T-Bikes og Alexander Laugesen fra Aarhus 1900 MTB.

Dameklassen var særdeles velbesøgt med både mange nye og gamle navne til start. En suveren Annika Langvad fra HMTBK sejrede over klubkammeraten Kristine Nørgaard og over Carol Rasmussen fra DMK.

I herrenes elitefelt vandt den aldrende men still going very strong Klaus Vesterlund fra Team Pronghorn Racing, Jens Abrahamson fra HMTBK tog andenpladsen og Simon Tarp fra Team T-Bikes kom ind på tredjepladsen.

Sakset fra Cyclingworld.dk

Læs mere på http://www.cyclingworld.dk/index.php?p=mtb/profil.php&id=14232
kontakt  |  webteam